Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: Man skal ikke forsværge Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opfatte Troen paa det Menneskelige som en Art
religiøs, altsaa uafviselig Fordring.
Men Stykkets Helt er værre end irreligiøs;
han har ingen Sømmelighedsfølelse. Han nøjes
nemlig ikke med at opstille den Paastand: «En
Pige, jeg kan forføre paa otte Dage, har jeg
Ret i ikke at ville gifte mig med;» men han
underforstaar «og har jeg Ret til at forføre.»
I det Første er der Logik, i det Andet er der
hverken Logik eller Moral. Og han synker
yderligere i vore Øjne, naar den Strenghed,
hvormed den gamle Baronesse jager ham og
Onkelen paa Porten, saasnart hun gjennem denne
faar Nys om hans Planer, gør ham endnu mere
opsat paa Stævnemødet, som en Hævn over den
Gamles uhøflige Adfærd. Thi dette er en
Lavhed. Han mangler da ikke blot Sans for hvad
der er Ridderligt eller Berettiget, men Sansen for,
hvad der er under en Gentlemans Niveau, og
uden den er han med al sin Vittighed og al sin
Dannelse ikke Andet end en lakeret Barbar. Naar
han da til Slutning saa let finder Tilgivelse, kan
Digteren selv ikke undgaa den Anklage, at
og-saa hos ham er Sansen for det Rette og
Tilbørlige sløv, selv om alle hans andre Evner ere
skærpede og forfinede i en beundringsværdig
Grad.
Man har ikke let ved at forsone sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
