Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: Man skal ikke forsværge Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valentin; man under ham ikke hans uskyldige
Brud; man tror ikke paa hans Omvendelse eller
paa hans pludseligt opstaaede Kærligheds Alvor,
og saa kan man endda ikke ret forstaa,
hvorledes Frøken Cécile de Mantes egentlig bliver
forelsket i ham. Det er vist nok, at for Elskov
gives der ingen Grunde, og at Digteren til
syvende og sidst ligesaa lidt kan forklare Kj
ærligheden til denne Enkelte, som han kan forklare
den Elskendes aldeles individuelle Personlighed,
for hvilken denne Elskov er et Udtryk. Men det
gaar dog med Elskov som med ethvert andet
aandeligt og naturligt Fænomen: den opstaar
under vi§se Betingelser, den udvikler sig efter
bestemte Love, og det er som Følge heraf
muligt for Digteren at lægge Forholdene saaledes
tilrette, at man forstaar, en Kvinde som denne
netop kan eller maa føle Kj ærlighed til en Mand
som hin. Maaske har man Uret i at fordre en
saa omhyggelig Motivering af et lille Proverbe,
en dramatisk Spøg, der efter sin Art ikke vil
fremstille nogen egentlig Handling og søger sin
hele Styrke in en fin og aandrig Dialog, men
her mangler i ethvert Tilfælde enhversomhelst
Antydning af noget Saadant. Man føler
bestandig, at Digteren har havt sit Blik rettet mod
Slutningsscenen, og at han har ofret Alt for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
