Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Dumas: Enkens Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindst en Gang om Ugen, med sfinxartige
Figurer uden Arme paa Dørposteme er saa
afskyelig og oprørende grim, at den ikke hurtig
nok kan blive sendt som Skærmbrædt til
Fattig-gaarden), disse utaalelige, stemningsløse
Kulisser, de sorte Spidskjoler, hvori der spilles,
den forældede Spøg, som fremstilles, gjør En
visse Aftener saa melankolsk, at man ønsker,
en af Skuespillerne i hine lidenskabsløse,
spidsborgerlige, flove og smaalige Piecer vilde midt
under Vaaset op ad Døre og ned ad Stolper
komme saaledes i Affekt, at han sprængte sin
Rolle og jog Armen gjennem Bagtæppet.
Scribe-Dumas trækker ikke engang mere Hus, de tomme
Loger gabe i Etagerne, de aabne Munde i
Parkettet, og ser man sig omkring, er ikke det
Mindste at opdage, der kunde holde En skadesløs
for Scenens Prosa: Alt er jo efter vort sindrige
Theaterbelysningsvæsen mørkt under
Forestillingen — der er Aftener, hvor Bestyrelsen skulde
være forpligtet til at beholde Lysekronen nede.
Hvad gav man ikke for et Glimt af Poesi, ja
blot for et Skær af Skønhed eller Pragt!
Hvorfor har Hr. Hultmann dog ikke et Par Fløjls
Benklæder paa, eller Fru Eckardt en Række
Diamanter om Halsen? Graat i Graat, Situationer,
der aldrig have været nye, men engang vare
friske; Ideer, som man vilde hilse, hvis det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
