Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Dumas: Enkens Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindelighed ved Hjælp af gjensidige
Indiskretioner, saaledes, at Enhver af dem fortæller den
Anden, hvilke Beviser Fruen har givet ham paa
sin Gunst. Det viser sig da snart, at
Ægtemanden har de fleste Triumfer at opvise. Her
er Handlingen forbi, og man gav gjeme tre
hele Scener og en Monolog for en gjensidig og
endelig Forstaaelse. Men den unge Kone, som
finder, at hendes fordums Elsker trøster sig
altfor hurtigt, straffer ham for hans fornyede Frieri
til Niecen, og Manden for hans Skinsyge, ved
paany at sætte dem begge Fluer i Hovedet,
indtil Forvirringen ender med Giftermaal mellem
Leon og den usalige Niece, som alle Parter,
Konen, Manden, Elskeren og Theaterbestyreisen
ere enige om at ofre.
Summa Summarum: det var naturligt, at
man spillede dette Stykke, da det var nyt; thi
det er interessant at blive bekjendt med det
samtidige Theater i Udlandet; men 1846 nøjedes
man ikke med Stykker fra 1810. Hvorfor faa
vi for vor Part aldrig noget samtidigt Stykke at
se, eller skal «Nøglen til Kassen» repræsentere
Udlandets Repertoire ? Ere vore Sæder
efter-haanden blevne saa snerpede, at man ikke vover
at oversætte de bedre franske Dramer fra de
senere Aar, hvorfor spiller man da ingen af de
poetiske Smaa-Arbeider, der opføres paa Théåtre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
