Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Bayard: Ude og Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ude og hjemme.
sig om smaa Sjæles smaa Interesser,
Verdenshistorien om et Glas Vand. Man mærker vel,
at en Aand som denne ikke let lader sig narre,
men man føler sig ikke synderlig betaget af al
denne Menneskeforagt. En stor Pessimist har
sagt: «Den, der er ble ven fyrrety ve Aar gammel
og ikke hader Menneskene, han har aldrig elsket
dem.» Det Uomtvistelige heri er, at for at føle
sig oprørt af Uvilje over det Slette, maa man
tro paa Muligheden af det Gode. Vi indrømme,
at den gyldne Middelmaadighed omstraaler os
overalt, men vi fordre, at Poesien skal gjøre
Revolution imod den. Her lægger Scribe det
døve Øre til.
I «Ude og hjemme» forfægter Bayard engang
til Afvexling den modsatte Synsmaade, den
flade Optimisme, der ikke er et Haar bedre.
Mod en skinhellig - katholsk Fordømmelse af
«Verden» stiller han sit Program i følgende
Repliker: «Naar man hører Dem tale, skulde man
tro, at hele Verden var en Røver hule ....
Ser De Dem da aldrig lidt om i denne Verden?
.... Jeg kan forsikre Dem, at der ogsaa findes
adskilligt Godt i den: man ærer Familielivet,
man agter Venskabet, Talentet gjør Manden
gjældende, og man hædrer Alt, hvad der er
stort og godt; det Slette maa skjule sig, og
Velgjørenheden har aldrig været mere almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
