Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Bayard: Ude og Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
behandler hende med nogensomhelst Ironi. For
den dybe Ukyskhed, der ligger til Grund for
Konveniensgiftermaalet, har den
Scribe-Bayard-ske Aandsretning ingen Følelse.
Det er saameget interessantere i Stykket at
efterspore disse Symptomer paa Gallicisme i
slet Forstand, som det øjensynligt er fra dette
Stykke, at Bjørnson har taget nogle af
Udgangspunkterne for «De Nygifte», Ideen om
Svigersønnens bundne Forhold i Hjemmet og til en
Hustru, der endnu bestandigt er Moderens
Ejendom, Indfaldet med Stoleflytningen og
Anvendelsen af Ordene «Konen skal følge sin Mand».
Hos Bjørnson ere disse Elementer anvendte i en
ganske anden Aand. Man har spurgt, om dette
Stykke, der er saa fremmed i sin Form, var
steds-svarende hos os eller ikke; ganske vist
have vi i vort Samfund Skavanker, der ere
temmelig beslægtede med de fremstilte; men
hos os er Skinhelligheden meget finere, den
begynder omtrent der, hvor den ender i «Ude
og hjemme*. Den nyder gjerne alle jordiske
Glæder, den har afgjort Uvilje mod at resignere,
men den gjør det Beundringsværdige, ligefuldt
at vedligeholde Hellighedens Skin, og det er paa
dette Grundlag, at den er ligesaa hadefuld og
herskesyg som Fru Chopin og Hr. Mathieu. I
Danmark kan Dyrkelsen af Trefoldigheden: Daler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
