Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Scribe og Legouvé: Dronning Marguerites Noveller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rolle, for hvilken en Ros, der (som Figura
udviser) meget nødig negtes, fordetmeste kun
kildrer Forfængelighederne i Flæng, og for
hvilken en Dadel kun vækker fornem, undertiden
berettiget Ringeagt, hvis den ikke fremkalder
de lavere Instinkter.
Dersom man kan en Smule Historie —
den, som skriver dette, kan ikke mere— sidder
man under Opførelsen af et Stykke som
«Dronning Marguerites Noveller* især fordybet i
Tanken om Afstanden mellem den virkelige og
Scribes opdigtede Verden. Hvor Poesi dog
skal være fortrinlig for at overgaa Historien,
hvor den dog fordetmeste er uinteressant i
Sammenligning med Virkeligheden! Det er, hvad
man føler ved denne Lejlighed. — Jeg fremsætter
som almindelig Regel, at en Digter, hvad han
end tager fat paa, ikke formaar at skildre nogen
anden Tid end sin egen. Han kan lade
Handlingen foregaa i Abyssinien og i det fjerde
Aar-hundrede, han vil, hvis han er moderne og
fransk eller dansk, kun skildre sin Samtid i
Danmark eller Frankrig. Det eneste Middel,
som Digteren her har til at udvide sin
Synskreds og lægge nogle Tommer til sin Væxt, er
Kritiken, den forsmaaede, den smidige Kritik,
det vil sige Evnen til at sætte sig ind i
fremmede og fjærne Sindstilstande, den ved Hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
