Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Scribe og Legouvé: Dronning Marguerites Noveller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik VIII af England paa Catnp du drap
cCor greb Henrik efter en Hilsen Frants I i
Kraven og sagde: «Lad os tage Tag!»
Hvilken Afstand i aandelig Adel dernæst
mellem Stykket og Historien I Denne fejrede
Konge, om hvem de Historiebøger, Børnene
læse i Skolen, fortælle saa meget Ridderligt og
Skjønt, blev elsket med et Sværmeri og en
Ømhed uden Mage af sin to Aar ældre Søster,
den beundringsværdige og ædle Marguerite.
Hendes Liv gik op i denne Følelse. Hun kaldte
denne uværdige Broder sin Sol. Hun bar i
sit Vaaben en Solsikke med Omskrift: Jeg
følger ingen ringere. Hendes første Ægteskab
var sørgeligt og koldt; hun nævner aldrig sin
Mand; hun skriver til Broderen, at hun har
Ingen uden ham, at han alene er hende Fader
og Broder, Ven og Ægtefælle. Denne Kvinde,
en Digters Barnebarn, der selv var saa lærd,
saa videbegjærlig, saa fin en Aand, tilbøjelig
til Mystik, fordybet i Theologi, glødende for
Fremskridt i Religionen, sygelig og zart, hun
tilbad sopf en Gud denne grove og letsindige
Vellystning, til hvem Skjæbnen havde givet
hende som Legetøj for hans Luner og som
Offer for hans raa Selviskhed. Han, der var «tre
Gange Egoist, som forkjælet Barn, som
sanselig Nar og som Konge», var snart kjærlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
