Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Den lille Hyrdedreng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Sejrende? En Livsbetragtning, der ligger
midt imellem disse, den tillidsfulde Tro til den
guddommelige Godhed, som den i en kvindelig
Aand aabenbarer sig med idyllisk Farve i Troen
paa Guds Mildhed, at han ikke er den strenge,
men den milde Fader, ikke prøver haardt, end
ikke her paa Jorden lader ske noget smerteligt
Brud paa den fredelige Harmoni, der staar i
Pagt med Naturens, med det Heles Orden —
og det er mod Naturens Orden, at Fædrene
begrave deres Sønner. Denne Tro viser sig da
her som den Tro paa Miraklet, hvilken det er
Munkens Svaghed som Munk at mangle. Thi
Underet sætter ikke som den resignerende
Religiøsitet Strid og Splid mellem jordisk Lykke
og himmelsk Salighed; det gjenopretter Lykken,
men i Kraft af det Religiøse.
Saaledes nægtes ikke Ulykken; Idyllen
ignorerer den ikke for at faa sit Eget frem, men
Ulykken ses — lige modsat Reinalds Betragtning —
som harmonisk indordnet i den store Samklang; der
bødes paa den, alle Tab erstattes. Der er megen
Ulykke (Marias, Rudolfs, Seppis Død); men det
slagne Saar kan atter læges, Babli erstatter
Maria, Fritz erstatter Rudolf. Selv det største Tab,
som Karolines Ran, opvejes ved Gjensynets
uventede, ovenvældende Glæde. Saaledes er
Ulykken da ikke uforholdsmæssig, den har sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
