Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Den lille Hyrdedreng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjenindtrædelse paa Scenen den fornødne
theatralske Virkning. Det er beundringsværdigt, at
Oehlenschlägers Genialitet her har omskabt en
simpel Theaternødvendighed til Udtryk for en
dyb og digterisk Ide. At nu det Vidunderlige,
nærmere beset, slet ikke ligger der, hvor det
ved første Blik syntes at ligge, og at det
virkeligt Underfulde ikke er Mirakel, men Natur, gør
her aabenbart slet Intet til Sagen; thi det er
ikke Troen paa Miraklet, som Oehlenschläger vil
forkynde. Hvad vil han da lære os, hvad gjælder
det om? Om at se frejdig paa Livet: Lykken
svigter ikke den Brødefrie og hjælper den Kjække.
Denne Tillid, denne Stemning er paa én Gang
ganske idyllisk og ganske oehlenschlägersk. Den
er Idyllens, hvis Lykke og Fred udbreder sig
med sejrrig Glæde, efter at Sorgen er veget
som en ængstende Drøm, og hvis Aand har
hvilet over det hele Stykke som en Lovsang
over den enfoldige, naturlige Visdom, der slaar
den sønderlemmende Grublen af Marken. Og den
er Oehlenschlägers, denne Stemning, den er hans,
fra hvis Aladdinsnatur den udsprang, og som
her ad en Omvej har skriftet en
Trosbekjendelse, der i sin poetiske Naivetet springer
Vanskelighederne over, ligesom Hyrdedrengen
springer Afgrunden forbi.
Hin oehlenschlägerske Grundstemning lever
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
