Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Palnatoke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de andre Digtere, han lærer at kjende, mod
Oehlenschläger; men han har Ingen, mod hvem
han kan maale ham; han ser ham som en Sol
i dens System af Planeter og kjender endnu
intet andet Solsystem. Saaledes have disse
Tragedier været Grundlaget for vor Opdragelse,
og for det danske Theater maa de og skulle
de være det Samme, Grundlaget for Alt, hvad
Theatret kan give af alvorligt Skuespil, den
hele Bygnings Hjørnesten. Derfor burde de
spilles ikke alene saa godt, men saa hyppigt
som muligt, og spiltes de hyppigere, vilde de
spilles bedre.
«Palnatoke» hører til Mellemklassen af
Oehlenschlägers Tragedier. Den staar højt over de
daarligste iblandt dem, men kan ikke maale sig
med de bedste og taaler f. Ex. ikke at
sammenlignes med «Hakon Jarl». Det er, som om
Erindringen om «Hakon Jarl» havde indvirket
ufordelagtigt paa «Palnatoke». Det er, som
om Digteren ikke fra Begyndelsen af havde
været rigtig klar over, hvad han egentlig vilde,
og som om han var kommen til at give noget
Andet end der fra først af var hans Hensigt.
I Stykkets Begyndelse, ja lige til anden Akts
Slutning, tyder Alt paa, at det er til en Kamp
mellem Kristendom og Hedenskab, vi her som
i «Hakon Jarl» ville blive Vidne, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
