Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Palnatoke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Talen om den selv, hvorledes tør den da
erklære et Hedenskab for udlevet, der endnu
formaar at avle Kæmper som Bue og Vagn, Helte
som Palnatoke og Dydsmønstre som Thorvald?
Stykkets Kristendom faar sandelig nok at gjøre,
hvis den vil stræbe at naa saa højt, end sige,
at den skulde kunne naa et højere Stade. Men
hvad Fornuft og Ære levnes der saa Historien?
Skylden for denne Grundfejl i det nu 60 Aar
gamle Stykke maa Tidsalderens indskrænkende
og begrænsende Indflydelse bære. Det er Tidens
og Oehlenschlägers Filanthropi, den samme,
Heiberg skildrer i sin Kritik af «Rolf Krake»,
som har fordret og affødt Filanthropen
Thorvald, der blid som Balder og forstandig som
selve Nathan den Vise, er saa langt ude over
alle Tidsaldres og alle Religioners Skranker, at
man næsten ser sig forbitret paa ham, som
Athenienseren paa Aristides, fordi han var altfor
retfærdig. Det er Tidens og Oehlenschlägers
Rationalisme, der forvansker og fordærver os
Indtrykket af Stykkets Helt ved at lægge det
lange rhetoriske Foredrag om Forsoningen af
Kristendom og Hedenskab, Fromhed og Kraft,
som fylder næsten hele anden Akt, i Munden
paa Palnatoke, og det er Rationalismen, der
uden videre brændemærker Popo, hvem endnu
baade Saxo og Sagaerne naivt fremstille som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
