Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: De Uadskillelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog kan man end kritisk opvise en Enhed,
saa er den dog ingenlunde haandgribelig. Men
haandgribelig er den netop her. .
Forlovelsen, denne ægte, nationale
Institution, er her Satirens eneste Gjenstand. I
Stykkets Midte er sat en lille Vise, der med logisk
anatomerende Ironi fremstiller Forlovelsens
Motiver og Nytte, rundt om den ligger en Dialog,
der opviser alle de komiske Modsigelser i hine
Motiver, og fra denne Midte udstraaler den hele
Handling. Kompositionens Fortrinlighed viser
sig i den Nødvendighed, hvormed enhver af
Personerne og enhver af Situationerne fordrer
den anden og nærmeste, indtil det hele Billede
er afrundet og fuldendt; der er imellem de andre
Stykker og dette samme Forskjel som mellem
den løsere Sætningsforbindelse og den
grammatiske Periode, i hvilken Alt hører organisk
sammen, saa intet Led kan borttages uden Skade
for Helheden. «De Uadskillelige* er en saadan
Periode, og først Analysen lærer En, hvor
righoldigt det Komiske i dette Lystspil er.
Allerede den Omstændighed, at en ung,
elskværdig, honnet Mand ved uheldige
Omstændigheder kommer i det Tilfælde, at en Politibetjent
en skjøn Dag træder ind til ham og forkynder
ham, at han fra nu af ikke viger fra hans Side,
er, selv om Politibetjenten er en nok saa vakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
