Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: De Uadskillelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaster dem en hømopathisk Kur ved efter at
have hægtet Klister fast til Malle at hægte
endnu en Person til Klister. Hummers Forhold
til Klister parodierer med sin Polititvang den
Vanetvang, der binder Klister til Malle.
Symmetrien er fuldstændig: Klister staar i Midten,
begge hans Arme ere Hanke. Hummerkloen
har et Tag i den ene, Malles Arm omfatter
den anden (thi den lange Forlovelse har ikke
ladet Klister beholde saa megen Mandighed
tilbage, at det er ham, der understøtter Malles
Arm og ikke omvendt). Der er Intet i Vejen
for at han kunde slippe Malle, han kan det,
men han vil det ikke; han har intet hedere
Ønske end at slippe Hummer, han vil det, men
han kan det ikke. Denne Sammenradning er
af ualmindelig komisk Styrke. Man faar et
Indtryk, som kunde man blive ved at hægte
Personer paa, og det vilde bestandig holde.
Aarsagen til den komiske Virkning er den, at
Mennesket ved saaledes at sammenklistres med
Andre taber sin Karakter af Menneske og faar
Præg af en Ting, der kan forøges eller
formindskes ved Addition og Subtraktion, som
man lægger til eller tager fra med en Murske.
Allerede i Forhold til det, at bære, er dette
Tilfældet: naar En har begge Hænder fulde og
man bliver ved at læsse paa ham, som den
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
