Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: De Uadskillelige - Heiberg: Elverhøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haabet, ikke Opfyldelsen, det vil sige den
uendelige Higen og Stræben, den poetiske
Længsel, som Karoline er Bærer af, og som
er Lystspillets romantiske Grundstemning.
Heiberg: Elverhøj.
En aandrig Mand har engang sagt, at Fest
og Monument det er Kunstens to
Udgangspunkter. Idetmindste tager man næppe fejl,
naar man paastaar, at Iværksættelsen af
Festligheder og Opførelsen af Mindesmærker ere
de to første store folkelige Ytringer af den
kunstneriske Trang. Festen, det er Øjeblikket,
myntet med Glædens, Skjønhedens og Kunstens
Stempel; Monumentet, det er Fortiden, fastholdt
til Fremtidens Beskuelse i et blivende Minde.
Foreningen af disse to Elementer,
Festmonumentet, er da den naturligste, Stammen
nærmeste Gren af al Kunst. Et Tempel som
Parthenon var ikke andet. At et Drama bliver
skrevet som Festspil, behøver da ikke at gjøre
det til et Lejlighedsdigt i mindre god Forstand
eller at berøve det sin monumentale Karakter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
