- Project Runeberg -  Kritiker og Portræter /
197

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: Pottemager Walter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Théophile Gautier fordrede og erobrede Plads
for Kapricen, Billedpragten, Fantasteriet, Beyles
Romaner og Afhandlinger grundlagde
Racepsykologien, Mérimées skarpe Bronce-Fysiognomi
dukkede frem af Gruppen og udtalte Feltraabet:
Lokalfarvel Ved Lokalfarve forstod man alt
det for de fremmede Nationer, for de fjerne
Tider, for de ubekjendte Klimater
Ejendommelige, som endnu aldrig var kommet til sin Ret
i fransk Poesi. Rhetorikere, som vi ere, hed
det, have vi aldrig forstaaet den Fremmede,
aldrig den Uudviklede og Ulogiske, aldrig
Barbaren, aldrig Kvinden, aldrig Barnet, aldrig
Digteren, aldrig Naturen i dens Mangfoldighed
af Typer. Man følte, at man havde været
hildet i den Forudsætning, at et Menneske uden
videre var et Menneske, og at ethvert Menneske
mere eller mindre var en FVanskmand. Man
saa, det var en Vildfarelse, og hermed var
Stødet givet til Frankrigs hele Kunst og Kritik
i dette Aarhundrede.

Den franske Romantik var da naturalistisk,
den tyske derimod er idealistisk. Den er os
Danske vel bekjendt gjennem Novalis, Tieck og
Brødrene Schlegel. Den første af disse bestemte
Skolens Grundpræg. Vi kjende denne Skoles
Forkjærlighed for Middelalderen med dens
Sværmeri, med dens Eventyr, Sagn og Legender,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kritportr/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free