Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: Pottemager Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjæle, disse Guldets Slaver, der Intet havde
vundet for den Sjæl, de havde tabt, for hvem
Næringssorgen var den største Sorg, og som
gjerne kjøbte et Liv i Herlighed og Flitter med
Sindets Fred og al uskyldig Glæde: «Alle I,
tænkte han, som hungre midt i Overfloden, spm
ere misfornøjede midt i Overdaadigheden, selv
om I hverken have røvet eller stjaalet eller
myrdet, I have solgt Eders Sjæl til Fanden;
Kilden, Blomsterne, Menneskene, den blaa
Himmel, Intet taler mere til Eder, med Intet
føle I Eder i Slægt.» Og Nyttens Træl og den
døde Lærdoms Beundrer vare ikke bedre end
Pengenes Trælle. Hvor hadede den Unge disse
Pedanter med deres Regler, der fordrede klassiske
Studier af Digteren og vilde gjøre Poesien til
Lærdommens Tjenerinde, hvor hadede han alle
disse Foragtelige, der søgte Visdommen for at
drage Fordel af den, betragtede Gudinden som
en Ko, og gjorde Indsigten i Naturen til Lykkens
Slavinde*! Det var Spidsborgerlighed Alt. Hvad
var Spidsborgerlighed da ? En Sag, som egentlig
først dette Aarhundrede har givet Navn.
Spidsborgerligheden var ikke det Onde, den kaldte
* Sammenlign i «Pottemager Walter* Astrologens
forbitrede Replik samt Alfons’s Ivren for Poesiens Ret og
Frihed; Harlekins cførst Menneske, saa Borger*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
