Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skaansomt, mere deltagende og mildt ikke vise,
men lede hende tilbage til hendes Kjøns rette
Sfære. Man sammenligne Hertz’s «Et Offers
med Hcibergs «Valgerda». Begge disse Stykker
ere Særsyn i vor Lystspilliteratur, idet de, som
den franske Komedie saa hyppigt, den danske
saa sjældent, beskæftige sig med en virkelig
Samfundsopgave, med Problemet om Kvindens
Interesser og Kvindens Stilling. Men hvilken
Forskjel i Behandlingen! Hvor er den skarpe
Heiberg skaanselsløs* og hvas imod sin
kvindelige Politikus, og hvor mildt viser ikke Hertz
sin skjønne, vildfarende Emanciperede tilrette!
Ligeoverfor et Maleri spørger man: Hvorfra
kommer Lyset? Saaledes kan man ogsaa spørge
overfor Lystspillet. Hos Heiberg kommer det
fra de unge, halvvoxne Pigebørn, hos Hostrup
fra de unge fredelige Mænd, hos Hertz udgaar
det, som det var at vente hos den Digter, hvis
Helte allesammen ere Heltinder — Ninon,
Johanne, Ragnhild — fra de unge Kvinder, hvis
Væsens Ynde først disse Lystspil indføre paa
vor Scene. Heibergs unge Piger ere ikke stort
mere end den Holbergske Leonora, Overskous
ere Dydsmønstre eller Forførersker, Hostrups
ere i de første Stykker kun Studenter i
Fruen-timmerklæder, senere falde de i to Klasser:
Damerne, de mere eller mindre fejende Verdens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
