Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbejder «Svend Dyrings Hus» og «Kong Renés
Datter*, ville, ligesom den røde og den hvide
Rose, have forskjellig Farve, men én og samme
os nu bekjendte Duft. Naar han vender sig til
Lystspillet, da medtager han sine Rytmers Magi
og sammensmelter Vaudeville-Kuplettets Musik
og Dialogens Prosa til en egen Kunstform, de):
rimede Lystspil, der beholder hans lyriske Digtes
Gratie. Men han, der allerede som «Gjenganger»
efterdigtede, vil mindre end nogen Anden være
bunden til en enkelt Retning, han vil skrive
Vaudeviller, Lystspil i Prosa, kort alle Slags.
Han er aldrig længe éns. Ingen ung blufærdig
Jomfru skifter oftere Farve end hans Stil. Hans
Prosa har ikke mindre end hans Vers det ganske
ejendommelige Fortrin, han betegner som sit i
«Amors Poetik»: overalt det simple, ædruelige
Udtryk, der karakteriserer vor Literaturs
Blomstringsperiode. Vurderende Studiet saa højt
som han gjør det, begynder han med alvorlige
Studier i Holbergs Manér, dernæst følger han i
Lystspillet sin egen Tilbøjelighed, vælger sig en
fin, lille Intrige, en psykologisk eller moralsk
interesserende Grundsituation eller Bizarritet, og
med sin sædvanlige Kjærlighed til alle
Enkeltheder fordyber han sig i den med en Forskers
Lidenskab («Fristelsen», «Emma», Agathe i
«Et Offer»); men hvad han ikke formaar, er at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
