Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Tre Dage i Padua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jo mere Ære han viser os paa denne Maade,
des mindre Ære høster han af os. Siger han
«I vide», svare vi «Du véd ikke»; men
begynder han forfra med Kjærlighedens ABC,
med hvad det vil sige, at En og En er To,
kort med hele Børnelærdommen, da begynde
vi at lytte og at beundre. Lad Lidenskaben
kun stamme og stave, det er bedre, end at
den kan sine Sager udenad, lad Naiveteten
ridse sit Bomærke, det er bedre end dens
Skjønskrift og Orthografi. Intet af hvad en
Digter i et givet Øjeblik forefinder som givet
og gængse, kan han bruge; Lykke og Sorg:
det er Navne; lad ham lære os, hvad Lykke
og Sorg vil sige; Følelsens Sprog: det er
Vedtægt, Overlevering, Spidsborgerlighed og
Løgn, han maa give den et nyt Sprog og
nye Udtryk. Prosaen er af alt Ukrudt det
frodigste og hurtigst voxende. Hver Gang
Digteren vil arbejde, staar han som i et Krat
af stive Traditioner, golde som Tjørne, der
spærre Synet og udsuge Jorden. Før han kan
blive en Sædemand, maa han være en Sapør;
før han kan bruge Ploven, maa han bruge sin
jØxe, hugge ned for Fode, rydde op blandt
Vedtægter og Navne. Det er Kjendetegnet
paa en stor Aand, at den sætter en Sag
istedenfor et Navn. Det er min første Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
