Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Tre Dage i Padua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde være Konsekvensen.» Her tav det slette
Menneske og saa ned for sig.
Det gode Menneske skar Appelsinen over,
rakte ham det Halve og sagde: «Du har Uret,
man kan paa én Gang se begge Sider af en
Appelsin, det gjælder blot om, at man tager
den fra hinanden. Hvori tror Du det ligger, at
et Stykke som dette slaar an? Du vil sige,
fordi Publikum er slapt. Det er fordi
Publikum foretrækker det Visse for det Uvisse,
Fuglen, det har i Haanden, for de ti, der
sidde paa Taget, og fordi denne Fugl, der
ikke kan synge med andet Næb end sit, endnu
bestandigt fortry lier det med den kj endte Melodi.
En Natur kan være fin og ædelbaaren uden
derfor at ophøre med at være sand, ingen
enkelt Natur er Normen. Publikum ærer og
takker de Digtere, det har; det er skeptisk
overfor Fremtidspoeterne. Synd og Skam var
det dog, om vi lastede de Gamle, der have
været vort Lands Hæder, til Fordel for de Nye,
der endnu ikke existere. Eller vil Du sige, at
Stykkets Held beror paa Udførelsen, da spørger
jeg, om ikke denne nøje Svaren af Stykket til
vort Theaters Kræfter allerede er Noget, som
er Paaskjønnelse værd. Den gamle Digter føler
sig endnu bestandigt nær knyttet til den Scene,
for hvilken han har virket saa meget; han taber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
