Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: En Spurv i Tranedans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Officererne eller Barbererne, ingen Stand, der
tæller Medlemmer i enhver Alder. Standen er her
kun et Overgangsstadium, en midlertidig Station,
en lys Strækning i den enkeltes Liv, der kan
sammenlignes med Lysstrækningen paa Vandet,
naar Bølgerne løbe ind under Solglimtene og
ud paa den anden Side, medens Sollyset
vedbliver at spille pata Havfladen. Det er den
eneste Stand, der kan have Ydun til Sindbillede,
fordi dens Medlemmer ere evigt unge — dog
nej, heri ligner den Soldaterstanden, og det er
i Grunden ganske naturligt, at Studenterkomedien
gaar over i et Slags Soldaterkomedie, som det
sker med Hostrups «Soldaterløj er».
Forud for Soldaten har Studenten det
ubundne, udisciplinerede Liv. Det forstaar sig af sig
selv, at en Stand af lutter unge Mænd omkring
Tyveaarsalderen, alle uden fast Ansættelse og
Samfundsstilling, har Evne og Vilje til at sige
og gjøre meget, som de Personer, der allerede
ere i en hvilkensomhelst Stilling, ved tusinde
Hensyn ere forbundne til at nøjes med at tænke,
hvis de tænke det, og overhovedet besidder en
Sorgløshed, der afgiver en ypperlig, næsten
poetisk Form for enhver Tidsalders friskeste
Kundskab og yngste Dannelse. Der er andre
end Studenter, som læse og tænke; men der
er en overvejende Sandsynlighed for mellem
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
