Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: En Spurv i Tranedans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Standsindskrænketheden, er uden Tvivl netop
»En Spurv i Tranedans«. Klint er her slet
ikke mere den lille lystige Klint fra »Gjenboerne«,
der først og fremmest ler ad sig selv, men en
temmelig doktrinær og theoretisk Alvorsmand,
en moderne Leonard, for hvis Blik
Studentersynspunktet er det absolute. Men det varer
ikke længe, før Hostrup giver de andre
Stænder al ønskelig Oprejsning, og hans egen
snævrere Standsinteresse forsvinder. I «Gjenboerne»
(1844) sejrer Studenten over Løjtnanten, men i
«Soldater løj er» (1849) stikker den raske
Løjtnant den sølle Magister ud, i «Eventyr paa
Fodrejsen* (1847) er det en Forstkandidat, der
maa give tabt for den unge sværmeriske Student,
men i «Feriegjæsterne» (1851) slaar den dygtige,
om end meget ulærde unge Landmand den visne
Professor af Marken. Og Hostrup nøjes ikke
engarig med at udlé den bedrøvelige
Standskejtethed, der saa tidt rammer Dyrkeren af de
abstrakte Studier, men han blotter skaanselløst
selve Farerne ved det «indadvendte Liv i Tanke
og Drøm», som han lader Klint i «En Spurv
i Tranedans» prise saa højt, og af hvilket han
selv i Begyndelsen ikke fordrer nogen Handling.
I to forskjellige Skikkelser fremstiller han os
Fantasteriet, begge Quasi-Digtere: den ene
Brink i «Mester og Lærling», en poetiserende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
