Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: Gjenboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Sympathi; det er en Aand, som fremfor
Alt er stik modsat det Studenter hovmod, der i
visse tyske Studenterfarcer opstiller Studenten som
Spotter, Forfølger og Overvinder af Haand
værks-standens Filisteri. Hostrup er aldrig
Aands-aristokrat, hans Synspunkt er bestandigt det
fredelige og humoristisk deltagende; han har
Kjærlighed til den hele Smedefamilie, han
holder af disse ærlige Sjæle, disse solide
Karakterer, disse stakkels fornaglede Hjærner, han er
en Hjærtensven af den samtlige naive
Spidsborgerlighed. Fru Sødrings Smedekone er da
med Rette hverken rap eller arrig, men
omvendt stille, slæbende, sommetider lidt drævende.
Hun hænger gjerne Endelsen «en» til alle
Adverbier og til Adjektivet som Prædikatsord,
f. Ex. «det var dog kjedeligen» — et Træk,
der er grebet ud af Livet. Hun er sén til at
fatte, hendes krumme Ryg og hendes Hoveds
dukkende Stilling mellem Skuldrene tyder paa
et arbejdsomt Livs daglige og sløvende Slid;
det maa ikke være let for Fru Sødring
saaledes at meddele sit karakteristiske Ansigt denne
udtryksløse Simpelhed, dette Udseende af
aandelig Døvhed; men saa kjedelig som Smedekonen
maaske vilde være i Livet, saa morsom bliver
hun paa Scenen ved den fuldstændige Naivetet
og Ubevidsthed, som Fru Sødring lægger i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
