Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: Eventyr paa Fodrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ventionel, en Sondring, man saa godt som
aldrig har Lejlighed til at gjøre i Livet, hvor
man nødes til at bruge ganske anderledes
konkrete Bestemmelser og hvor meget ofte netop
den dybeste Natur er den muntreste og i sine
Ytringer letsindigste.
Eibæk er næst Skriverhans Stykkets
betydeligste Figur. «Eventyr paa Fodrejsen» er
inddelt i 4 Akter, følgelig falder Handlingens,
det vil sige den egentlige, den indre Handlings
Kulminationspunkt i Slutningen af tredje Akt.
Kjærnen i det hele Stykke er Scenen mellem
Eibæk og Hans, Omvendelses-Scenen. Det er
paa denne Scene, at Fremstilleren af Eibæk
maa prøves, fordi det er paa den, at han maa
have prøvet sig selv, inden han overtog Rollen.
Hvad Hostrup har digtet og hvad han
fordrer gjengivet af Skuespilleren, er noget
Qudsi-Mirakuløst, intet Mindre end dette, at en
Forbryder, en fra den tidlige Barndom af
fordærvet og forvorpen Menneskesjæl, der kun er
tilsinds at kaste sin Fortid bag sig, fordi han
har indset, at det at føre Krig mod den
lovlige Orden er «det Dummeste*, et Menneske
kan gjøre, men som iøvrigt ikke tror paa det
Gode, som opsporer Egoismen overalt og
uafladeligt er paa sin Post mod at narres, at et
saadant Menneske paa én Gang ved et Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
