Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Goldschmidt: I den anden Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig til at lytte efter en urimelig fin Tone, som
jeg kun med yderste Anstrengelse kunde
opfatte, og sad plaget af det Ønske, at jeg kunde
tage fat paa Forfatter-Individualiteten, klemme
Næsen sammen paa den og, inden den vidste
af det, helde en god stor Dosis Poul-Møller ned
i dens Indvolde.» Sligt er fromme Ønsker, og
Hr. Goldschmidt vilde rimeligvis have sig
Ex-perimentet frabedt. Men en Kunstner, hvis
Instrument kun giver de højeste og spædeste
Toner, en Forfatter, der saa gjerne plukker
Stoffet op i Sprogets fineste Spind, maatte
kunne sige sig selv, at han ikke hører hjemme
paa Scenen, hvor hans Finhed bliver smaalig
og hans omhyggelige Udviklinger langtrukne.
«En Skavank» beskjæftigede sig udelukkende
med Bølgegangen i Prokurator Severins lille
Sjæl. Det nye Stykke har samme Æmne som
«Skavanken*, at optrævle en Pjalt, kun at Pjalten
her ikke er Prokurator men Etatsraad, mere
ynkelig og mere pudsig end hin. Det er
imidlertid en sén Død at se en Nathue blive pillet
til Charpi.
Første Akt er en milelang Monolog med
Afbrydelser: Afbrydelser, som ikke fremme
Handlingen — der er ingen Handling — men
kun tjene til at udfolde og belyse
Hovedpersonens Svaghed. Istedenfor at være skil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
