Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Richardt: Deklarationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at mumle: «Og Held den Pige, som finder en
Bejler, hvis skaldede Isse hun i Livets Efteraar
kan betragte med Ærefygt, omringet af en
elsket Børneflok!» eller haardnakket nynnende
Præstens Klage:
Og Ingen bliver mere rørt
Ved nogen Stavelsé,
Og man faar hverken Vaadt eller Tørt
Ved en Begravelsé.
Noget, som visselig ikke kan kaldes et
Udbytte; men Stykket har dog et Par Figurer,
der staa klart og som indeholde noget Nyt.
Den første og ringere af dem er Adjunkten, et
Søskendebarn til Magisteren i «Soldater løj er» og
Søren Torp i «Gjenboerne», og
Næstsøskende-barn til Poul Møllers Licentiat. Han tilhører
en Klasse af barnligt elskværdige og uskyldigt
forkrøblede Monomaner, som ikke er ganske
faatallig blandt ældre ugifte Studerende i
Danmark, der ligesom han med højst kostelig
Naive-tet indbilde sig, at de i Grunden skulde have
levet i Grækenland paa Platons Tid, saa vare
de. komne paa deres rette Hylde. De ane ikke,
at de, langt fra at være Offer for en
Verdensorden, kun ere Offere for vort lærde
Skolevæsen, og at en Athenienser, hvis han opstod
fra de Døde, meget hurtigt vilde give dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
