Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Richardt: Deklarationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vort ærbare og fredelige Digterfolk har opsat
dette Skridt saa længe som muligt.
Gejstligheden har i Danmark altid kunnet betragte sig
som assureret mod Latter-Skade; den udleverede
i det Højeste, naar den følte sig truet, en
stakkels Klokker, en Skolelærer, en Degn til
godmodig Behandling; selv sad den vel forskanset
bag sin Velærværdighed. Pastor Jensen paa
Brædderne! Det er jo intet Mindre end Søndag
Aften, at le Taarer over, hvad man Søndag
Formiddag hørte paa med vaade Øjne. Har
den præstelige Affektation maaske ikke Hævd
paa at være Natur, ja mere end Natur,
Salvelse nemlig? Ligemeget, vi fik dog tilsidst
Pastor Jensen op bag Lamperækken, og den er
ikke Helgenskjæret gunstig. O velkommen,
Deres Velærværdighed, vi skulle ikke være
slemme ved Dem; vi ere saa glade ved at se
Dem der, at De strax ved Indtrædelsen har vor
hele Sympathi. Der er ved Pastorens Salvelse
Noget, som fryder, ved hans Veltalenhed Noget,
som bestikker; skjøndt han kun bestaar af
Godmodighed, Dumhed, Affektation og Hykleri,
gives der ingen saa naiv Affektation som hans,
intet saa barnligt og uskadeligt Hykleri. Det
er umuligt at blive vred paa ham; der er ikke
det Mindste i ham, som man foragter, og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
