Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Brun: Marie Antoinette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dring til at se Sagen med hans Øje og i hans
Aand. Kunstneren saa’, før han tegnede, og
Tegningen er det gjennemsigtige Medium,
hvor-igjennem det kan ses, hvad han saa, og som
han saa det; Tegningen er ikke bestemt til at
betragtes, men til at gjennemskues; den er
Kunstnerens Meddelelsesmiddel og Budbringer,
som Luften imellem Mund og Øre, naar der
tales. Bag Aftrykket, bag Lysbilledet er der
Intet — en Kasse, en Mekanisme; bag
Kunstværket føles et levende Væsen, hvis Hjærte
slaar deri og hvis Aandepust besjæler det; i
samme Øjeblik vi gjennemtrænge Værket, staa
vi Ansigt til Ansigt med Aand af vor Aand.
Med andre Ord, det er Synsmaaden, der gjør
Kunstneren til Kunstner og hans Værk til Kunst;
Maskinen er en Kunstner uden Synsmaade, som
Kunstneren uden Synsmaade er en Maskine.
Tales der nu om Digtekunsten og nærmest
om dramatisk Poesi, da er det, jeg ved
Tegningen har benævnet Synsmaaden, det
Selvsamme, som her benævnes Kunstværkets Aand,
det Samme, som Tyskerne med et filosofisk
Udtryk kalde et Dramas Idé, og hvad vi Danske
ynde at kalde dets Livsanskuelse. Et Skuespil
uden Livsanskuelse og uden Idé falder udenfor
Poesien som et Maskinprodukt. Det er af den
Grund, at et Stykke som «Marie Antoinette *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
