Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Ibsen: De Unges Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føre En efter den Anden dens Tragedie. Ere
de derimod roligere, mere betragtende, mindre
krigerisk anlagte Naturer, da opgive de i
Almindelighed tidligt Kampen, studere Naturen,
fordybe sig i Historien og søge gjennem
Kontemplationen at dulme og glemme. End ikke
Goethe har undgaaet denne Sindsstemning, men
med hans Ejendommelighed blev den kun
midlertidig hos ham. Det var alligevel under det i
Ungdomsaarene saa dybt virkende Indtryk af
Samfundets bundløse Raaddenhed, at han
forfattede sit Lystspil «Die Mitschuldigen», en
uden denne Forudsætning uforklarlig Produktion.
«Samfundet er en Sump, det gode Selskab er
dannet Pøbel», det er det korte Resultat af
den Livsbetragtning, ud fra hvilken hint Stykke
er skrevet. Dette er, hvad ogsaa By ron følte,
da Hykleriet fordrev ham fra hans Fædreland;
dette var Kierkegaards Stemning, den, i hvilken
han skrev; «min Sjæls Lidenskab er Foragt,»
og det er denne Sindsbevægelse, der har bragt
Henrik Ibsen til i et frivilligt Exil at slynge
Bog paa Bog ud imod sit Fædreland og dets
Forhold. Kierkegaard karakteriserede sit
Martyrium som det at være Geni i en Kjøbstad.
Ibsens er det samme; thi disse smaa nordiske
Lande ere i Virkeligheden Kjøbstæder i Smaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
