Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Ibsen: De Unges Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allerede have Magten. Det er det
Gjennem-løjede hos en Mand af denne Beskaffenhed,
som Stykket har stillet sig til Hovedopgave at
skildre, og i Samtalen mellem Stensgaard og
Fjeldbo i første Akt er denne Opgave
glimrende løst; Alt er her fortrinligt, fra Stensgaards
første Replik til de Ord, hvormed hans hule
Skvalder slutter: «Hør, hørl de drikker min
Skaal! Hvad der kan gribe saa mange — ved
den evige Gud, det har Sandhed i sig.«
Gjælder det især for en Lystspildigter om at
gribe de Laster, der staa i Blomst, da har
Ibsen her naaet det Væsentlige.
Det Væsentlige er imidlertid ikke nok.
Det er ikke tilstrækkeligt at skizzere en Karakter,
man maa ogsaa forstaa at udfolde den og
vedligeholde Interessen for den. Mangelen ved
«De Unges Forbund* er med Hensyn til dette
Punkt, at Stensgaard bliver ringere og ringere,
nærmer sig mere og mere til at blive en
almindelig simpel Kjæltring og efter haanden sporløst
taber ethvert Præg af, at der dog idetmindste
er gaaet noget Betydeligt til Grunde i ham.
Foruden at synke i Hæderlighed, synker han
desuden saa stærkt i Forstand, at hans Frieri
til tre Kvinder paa én Gang, hvoraf den ene
endda staar altfor lavt paa Dannelsens Stige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
