Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da kom en Herre pyntelig og stram,
Frisk som en Brudgom, med nyklippet Skjæg
Paa Hagen, som en Stubbemark i Høst,
Han duftede ret som en Modekræmmer.
Men han nøjes ikke med den almindelige
Skildring, han indskrænker sig ikke til at anføre,
hvad Manden sagde om Fangerne, han giver en
Prøve paa selve hans Passiar:
Det tirred mig til Galenskab at se,
Hvor blank han skinned, og hvor sødt han dufted,
Og hvor han sladred som en Kammerfrøken
Om Trommer, Saar, Kartover — saa Gud naade,
Fortalte mig *det ypperste paa yor den
For indre Skade, det var Spermacet,
Og at det var en Jammer, ret en Jammer
At det afsky’lige Salpeterkram
Skal graves op af Jordens milde Skjød.»
Hvorfor dette «Spermacet»? Hvortil denne
Udførlighed og Anførelsen af saa ubetydelig og
latterlig en Enkelthed? Fordi dette Enkelte er
Virkeligheden, fordi det Enkelte overhovedet er
Livet og fremkalder Illusionen. Netop fordi man
ikke strax indser en Grund, hvorfor der nævnes
saa ringe, saa ligegyldig og tillige saa’ nøjagtigt
bestemt en Enkelthed, synes den En umuligt at
kunne være opdigtet. Men i dette usle Ord
hænge alle de andre Forestillinger, den hele
Illusion, som i en Kjæde. Er dette virkeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
