Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ædle Hr. Tossehoved, Faren er en Brændenelde,
hvoraf vi plukke en Blomst, som hedder
Sikkerhed. (Læser:) «Den Sag, I har for, er farlig,
de Venner, I har nævnet, upaalidelige, Tiden
selv ikke godt valgt og Eders Plan for let, til
at kunne opveje saa stor en Modstand.» —
Siger I det, siger I det f Jeg siger Jer igjen,
I er en dum, fejg Stymper, og I lyver. Hvad
er det dog for en Dosmer! Ved Gud, vor
Plan er saa god en Plan, som nogensinde er
lagt; vore Venner er tro og paalidelige; en god
Plan, gode Venner de bedste Forhaabninger!
Ypperlig Plan ! Meget go.de Venner! Hvad
er det for en vantro Skurk, en Hedning! . . .
0 jeg kunde dele mig selv i to Dele og lade
den ene give den anden Kindheste, fordi jeg
har prøvet paa at bevæge saadan en Skaal
afskummet Mælk til saa hæderlig en Bedrift!
Pokker i Vold med ham 1 Lad ham melde det
til Kongen! Vi er færdige! Jeg vil bryde op
1 Aften.»
Man behøver kun at lukke sine Øjne for
at se ham for sig og høre hans Stemme. Han
gaar op og ned ad Gulvet, medens han læser,
men hører man ikke paa hans Tale, at han
ikke gaar som Enhver, at han har en Gang for
sig selv? Til en almindelig ædel Tragediehelts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
