Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monologer svare de bekjendte tragiske Pas, men
til Ord som hine hører en Gang, der er
særegen, hurtig og uregelmæssig. Henrik Percy
hedder ikke Hedspore for Intet; hvadenten han
rider eller gaar, er hans Bevægelse lige underlig
og voldsom:
Han var det Spejl,
Hvorefter ædel Ungdom smykked sig,
Den gjaldt for lam, der ikke gik som han.
I en virkelig Karakter staar Alt i
Sammenhæng: Legemets Bevægelser og Talens Accent.
Man hører i Hotspurs Monolog, hvorledes Ordene
snuble over hverandre, hvorledes han, uden at
give sig Tid til at tale Ordene fuldt ud, stammer
af lutter Utaalmodighed og ikke siger nogen
Stavelse, som jo det koleriske Temperament har
stemplet:
Han stammede, og det, som var hos ham
Naturens Lyde, blev de Tapres Sprog,
Thi de, som kunde tale jævnt og sindigt,
Forvansked deres Tunges Færdighed
For ham at ligne. Saa i Sprog og Gang,
I Levevis og alle Blodets Luner
Var han det Maal, det Spejl, den Bog, det Mønster,
Hvorefter Andre danned sig.
Hos os er det ikke Brug at vise, hvorledes
Helten taler. Man ser, at Shakespeare ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
