Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa disse røbe sig i henkastede Ord. Den
samme Helt, hvem Stoltheden, Æresfølelsen,
Uafhængighedsdriften og Modet lægge de mest
sublime Udtalelser paa Læben, høre vi spøge
og snakke, ja vrøvle. Ogsaa Vrøvlet og Spøgen
høre med til et virkeligt Menneske, ogsaa i dem
røber en Side af Væsenet sig:
Henrik Percy.
Naa Kathrine, nu skal Du ogsaa synge mig en Vise!
Fru Percy.
Nej, min Tro, om jeg gjør.
Henrik Percy.
«Nej, min Tro, om Du gjør!» Mit lille Hjærte, Du
bander som en Kukkenbager-Kone: «Nej, min Tro, om jeg
gjør», og Afsaasandt jeg lever», og «saa sandt Gud hjælpe
mig!» og »saavist som Solen skinner!» . . . Sværg som en
Adelsfrue, det er Du jo, og overlad «min Sandten*, «min
Tro» og det Slags Peberkage-Eder til søndagsklædte
Borger-madamer.
I en dansk Nutids-Tragedie er Helten for
højtidelig til at vrøvle og for livløs til at spøge.
Som en ægte Adelsmand fra Feudaltiden viser
Hotspur sig i sin Slagtale som en daarlig Taler
(han staar i den Henseende langt tilbage for
Oehlenschlågers Palnatoke), han er ligesaa
fremmed for Sværmeri som for Veltalenhed (i dette
Punkt staar han fjernt fra Oehlenschlågers Hag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
