Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han kunde. Han kan ikke spille paa Lyra som
Achilles, og han vilde ikke kjende sig selv igjen,
ifald Han blev tvungen til den Tilstaaelse, at
Mu-siken dog lød skjønnere i hans Øren end
Hundeglam og Kattenes Mjav. Han opvejer disse
Mangler ved sin Karakters ubøjelige, rastløse Energi,
ved sin mandige. Sjæls Foretagelsesdrift, ved
sin ædle og virksomme Ærgjærrighed, ved sin
kjærnesunde, fuldtberettigede Stolthed. Det er
disse Egenskaber, som gjøre, at han, uden at
blues for Sammenligningen, kan træde i Skranken
med en Halvgud*.
Saa dybe Rødder har denne individuelle
Karakter, saa almen en Betydning med saa egen
en Udvikling. Sær i sin Fremtræden, er den
typisk i sin Grund. Feudaltidens ubændige og
voldsomme Adelsaand, den engelske Stammes
hele hensynsløse og foretagende Handlekraft,
Men Achilles sig satte
Grædende hen fra Kjæmperne fjernt ved det graalige
Havdyb. Iliaden 1,348.
Men da de saa havde naat Myrmidonernes Snekker
og Telte,
Traf de ham, just som han fryded sit Sind ved den
klingende Lyre;
Stadselig var den og skjøn, og helt af Sølv var dens
T værstang;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
