Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og det uendeligt Store.
sig mesterligt tegnede Bipersoner, der belyse
dem. Udenfor begge Grupper staar saa den fine
diplomatiske Konge. Med majestætisk Ro, men
dog med kraftigt bevæget Liv, svulmer
Handlingen, indtil ved Stykkets Slutning de to Navner
mødes. Idet de krydse Klinger, staar Alt, hvad
i Dramet fra begge Sider var forberedt, paa
Spil. Hotspur falder, og med sædvanlig
Sjælehøjhed lader Prinsen Falstaff beholde Æren for
at have dræbt ham, denne Ære, hvis Filosofi
Falstaff selv har givet i sin berømte Monolog,
og om hvis sande Væsen hele Stykket har
drejet sig som om sin Idé, uden at denne Idé
i en eneste Replik er bleven fremhævet som
den centrale.
Jeg standser her. Det var ikke min
Hensigt at gjennemgaa eller analysere det
Shake-speareske Drama; jeg vilde kun gjennem en
Paapegning af nogle faa blandt
Ejendommelighederne i Shakespeares Diktion og
Karaktertegning forklare, hvad det er, man henrives
over hos ham og undertiden altfor bittert savner
hos Andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
