Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tonens Længde eller Korthed, skarpe eller
milde, alvorlige eller pudsige Karakter, i det
hele Minespil og i den hele Holdning. Jo
mere oprindeligt det Væsen er, til hvem der
tales, desmere forstaar det gjennem disse
Hjælpemidler. Den, der fortæller et Barn en Historie,
fortæller uvilkaarligt med mange Bevægelser
og Grimacer; thi Barnet ser Historien ligesaa
meget, som det hører den; det agter, næsten
som Hunden, mere paa den kj ærlige ellej
forbitrede Betoning, end paa, om Ordene udtale
Godhed eller Vrede. Den, der skriftlig
henvender sig til Barnet, maa altsaa forsøge at
smelte det skiftende Tonefald., de pludselige
Pavser, de beskrivende. Haandbevægelser, den
frygtindjagende Mine, det Omslaget bebudende
Smil, Spøgen, Kj ærtegnene og den Appel, der
vækker den indslumrede Opmærksomhed, at
smelte alt dette ind i Foredraget, og da han
ikke ligefrem kan synge, male eller danse
Begivenheden for Barnet, mane Sangen, Maleriet
og Mimiken ned i sin Prosa, saa at de ligge
i den som bundne Kræfter, og rejse sig,
saa-snart som Bogen bliver aabnet. For det Første:
Ingen Omskrivninger, Alt siges her rent ud af
Posen, ja mere end siges, brummes, nynnes og
tudes: «Der kom en Soldat, marcherende hen
ad Landevejen, En to, En to.» «Og de ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
