Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællerens at kjende. Udgangspunktet for
hans Kunst er Barnets Leg, der gjør Alt til
Alt. Derfor gjør Kunstnerens spillende Lune
Legetøjsstykker til naturlige Skabninger, til
overnaturlige Væsener (Trolden), til Helte, og
bruger omvendt hele Naturen og alt det
Overnaturlige, Helte, Trolde og Feer som Legetøj,
det vil sige som kunstneriske Midler, hvilke i
enhver ny kunstnerisk Sammenhæng blive
stemplede og myntede om. Nerven i denne Kunst
er Barnets Indbildningskraft, der besjæler og
personliggjør Alt; derved levendegjør den et
Stykke Bohave saavelsom en Plante, en Blomst
saavelsom en Fugl eller Kat, og Dyret ligesaa
fuldt som Dukken, som Portrætet, som Skyerne,
Solstraalerne, Vindene og Aarets Tider. Selv
en Springgaas bliver da for Barnet et levende
Hele, et tænkende, villende Væsen.
Forbilledet for en saadan Poesi er Barnets Drøm, i
hvilken Barneforestillingerne vexle endnu
hurtigere og med endnu dristigere Forvandlinger
end i Legen; derfor tyer Digteren (som i
«Lille Idas Blomster», «01e Lukøje*, «Lille
Tuk», «Hyldemor») let til Drømmen som til sit
Arsenal; derfor finder han tidt, naar han lader
Barnedrømmen tumle med de Forestillinger, der
opfylde og ængste Barnesindet, sine ypperligste
Inspirationer, som naar den lille. Hjalmar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
