Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
serede i en Have udenfor Kafeen, mødte vi et
Par af Sangerne i deres Kostyme. Den lille
Pige greb mig heftigt i Armen og udbrød med
stor Forundring: «Maa de gaa løse}* Slige
Smaa-Ytringer er Ingen istand til at fortælle
som Andersen er det. I Eventyrene forekomme
eukelte saadanne, som Barnets elskelige Ord i
<Det gamle Hus», da det forærer Manden
Tinsoldaten, «for at han ikke skal være saa
skrækkeligt alene*, og nogle nydelige Repliker i «Lille
Idas Blomster*. Iøvrigt forekomme sjældent
Børn. De betydeligste Barnefigurer ere Hjalmar,
Lille Tuk, Kay og Gerda, den stakkels
forfængelige Inger (i «De røde Sko», et
uhyggeligt, men velskrevet ’Eventyr), den lille Pige
med Svovlstikkerne og den lille Pige i
«Hjærte-sorg», Ib og Christine, Børnene i «Under
Piletræet*. Ved Siden af disse virkelige Børn staa
nogle ideale, den lille alfeagtige Tommelise og
den lille vilde Røverpige, vistnok Andersens
% friskeste Barneskikkelse, der med sit mesterligt
skildrede Vildskab danner en heldig Modsætning
til de mange artige, blonde og tamme Børn.
Man ser hende for sig, lyslevende, fantastisk og
sand, hende og hendes Rensdyr, det hun «hver
evige Aften kilder paa Halsen med sin skarpe
Kniv».
Vi saa, hvorledes Sympathien for Barne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
