Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naturen førte til Sympathien med Dyret, der er
dobbelt saa barnligt, og til Sympathien med
Planterne, Skyerne, Vinden, der i dobbelt saa høj
Grad ere Natur. Hvad der drager Andersen til
de upersonlige Væsener, er det Upersonlige i ham
selv, hvad der fører ham til de rent ubevidste
Væsener, er Sympathiens ligefremme Konsekvens.
Barnet, saa ungt som det er, fødes gammelt;
ethvert Barn er en hel Generation ældre end
sin Fader; Aartusinders Kultur har afsat sit
nedarvede Stempel paa et lille Hovedstadsbarn paa
. fire Aar. Hvor mange Kampe, hvor mange
Slægters Lidelser have ikke forfinet et saadant
Barns Ansigt, ja undertiden gjort
Trækkene-nervøse og Finheden gammelklog! Med Dyrene
er det anderledes. Se til Svanen, Hønen, Katten!
de spise, sove, leve, drømme uforstyrrede, som
for Aårtusinder siden. Barnets Egenkjærlighed
staar i Strid med dets Ideal. Vi, som søge det
Ubevidste, det Naive, vi stige gjerne den Trappe
ned, som fører til den Egn, hvor Ansvaret ophører
og Angeren og Bestræbelsen og Lidenskaben,
hvor Intet af alt dette findes uden ved en
Undersky delse, som vi ere os halvt bevidste, og som
derfor berøver Deltagelsen dens halve Braad.
En Digter, der som Andersen saa ugjerne ser
det Grusomme, og Raa i dets Nøgenhed under
Øjne, og paa hvem det virker saa stærkt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
