Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mangle kun et artikuleret Mæle, og der er
Mennesker med artikuleret Mæle, der ikke ere
dem værd og ikke fortjene deres Mæle. Lad os
da give Dyrene Talen og optage dem iblandt os.
Paa den næsten udelukkende
Indskrænkning til Husdyrene beror en dobbelt Side af
Eventyrenes Karakteristik. For det Første den
betegnende Følge, at Andersens Dyr, hvad de
end forresten ere, aldrig ere dyriske, aldrig
brutale. De have af Fejl kun den at være
dumme og spidsborgerlige. Andersen
fremstiller ikke Dyret i Mennesket, men
Mennesket i Dyret. For det Andet er der visse
friske Stemninger, visse fulde Følelser, visse
stærke dg djærve, begejstrede og voldsomme
Udbrud, som man aldrig hører i Husdyrenes
Baggaard. Her siges meget Smukt, meget
Lunefuldt og Morsomt, men et Sidestykke til
Fabelen om Ulven og Hunden, om Ulven, der
paa Hunden bemærkede Sporet af Lænken og
foretrak sin Frihed for Hundehusets Ly, finder
man ikke her. Den vilde Nattergal, i hvilken
Poesien personificeres, er en tam Fugl og en
loyal Fugl: «Jeg har set Taarer i Øjnene paa
Kejseren, det er mig den rigeste Skat! En
Kejsers Taarer har en forunderlig Magt!» Og
nu Svanen, det ædle, kongelige Dyr i den
mesterlige, om saa blot for Kattens og Hønens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
