Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synes enkelte, som «Lykkens Kalosker*, bestaa
af en løst forenet Blomsterstand. Nogle staa i
Knop som «Vanddraaben», andre gaa i Frø
som «Jødepigen» eller * De Vises Sten». Nogle
bestaa kun af ét eneste Punkt, som
«Lygte-mændene ere i Byen», hvis hele Pointe er
samlet i denne med sikker Haand nedskrevne
Titel, andre have store ædle Former, som den
i Indien foretrukne «Historie om en Moder»,
der ligner en fremmed, en sydlandsk Blomst,
Kalaen, som i sin sublime Enfold kun bestaar
af ét eneste Blad.
Jeg slaar Bogen op paa* Slump, og den
falder paa «Elverhøj*; det kalder man Liv og
Lune: «I Kjøkkenet var der fuldt op med
Frøer paa Spid, Snogeskind med smaa
Bøme-fingre i og Salater af Paddehatte-Frø, vaade
Musesnuder og Skarntyder.....Rustne Søm
og Kirkerude-Glas hørte til Knaset». Tror
man, Børnene ere glemte her ? Ingenlunde.
«Den gamle Elverkonge lod sin Guldkrone
polere i stødt Griffel, det var Duxe-Griffel og
det er meget vanskeligt for Elverkongen at faa
Duxe-Griffel!» Tror man, her ikke er Noget
for de Voxne? Endnu mindre. «0 hvor jeg
længes efter den norske Trold-Gubbe! Drengene,,
siger man, er nogle uvorne, kjæphøje Unger
. . . : De gaa barhalsede og uden Seler, for de
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
