Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind i Dødens Drivhus rden gamle Gravkone * sit
lange sorte Haar og faar hendes hvide istedet.
Her er en uopregnelig Mængde af
Fantasi-væsener, smaa alfeagtige Guddomme som Ole
Lukøje eller Nissen, og den nordiske Dryade,
Hyldemor. Man føler ret her Andersens Styrke,
naar man sammenligner den med de andre Dig*
teres Vanmagt i denne Retning. Hvilke blege
Skabninger ere ikke Heibergs Pomona, Astræa
elle Fata Morgana! Andersen giver selv Skyggen
et Legeme. Hvad siger Skyggen? Hvad siger
den til sin Herre? «Jeg har fra Barnsben traadt
i Deres Fodspor.» Det er sandt. «Vi ere jo
voxede op fra Barndommen sammen.» Det er det
ikke mindre. Og da den gaar efter sit Besøg:
<Farvel, her er mit Kort, jeg bor paa Solsiden
og er altid hjemme i Regnvejr.*» Andersen
kjender Skyggens Længsler, dens Vaner og
dens Vellyst: c Jeg løb om i Maaneskinnet paa
Gaden, jeg gjorde mig lang op ad Muren, det
kilder saa dejligt i Ryggen.» Dette Eventyr
* Her som overalt har Digteren sin trofaste
Forbundsfælle i Sproget, i Ordspillene, der komme dansende under
hans Pen, saasnart han sætter den til Papiret. Se f. Ex.
hvorledes Ordspillene vrimle i «Den gamle Gadelygte* eller
«Snemanden*. Se, hvorledes han benytter Dyrenes Lyde,
f. Ex. cKvakl* sagde den lille Skruptudse og det var, som
naar vi Mennesker sige «Akl».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
