Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
atter og atter igjen i hans Breve, hvori der
forekomme saa mismodige Udtryk som dette:
«Jeg har ladet min Harpe hugge op til
Vinterbrænde*. Af og til har han ganske vist fundet
en humoristisk Nydelse i at lade^ sig konversere
af en og anden Kjøbstad-Original, af og til har
han formaaet at afvinde «den paralyserende
Selskabsdøsighed, der tager Vejret fra ham»,
en pudsig Side, men i Almindelighed har han
kun følt det øde og tomt omkring sig. Det
smaalige Provinsvæsen og den aandelige Søvn
have kjedet ham mere end de forlystede ham.
*Her var et Bryllup forleden, men male Dig
den Sjofelisme, det dryppede af ligefra
Brudetalen til Illuminationen, kan kun en Ostade.
Tænk Dig: Aandelighedens Repræsentant og
Vækker her, Byens Hyrde, tager sig
regelmæssig en Lur — ikke alene før og efter
Maden — men imellem For- og Eftermaden,
og gider ikke snakke — efter hans Kones
Beretning — undtagen naar han nødes til det,
paa Embeds Vegne.» — Naar nu og da en
gammel Ven forlader Øen, eller naar hans Broder
nogen Tid forsømmer at sende Brev, føler han
sig ganske som i en Menneskeørken og véd
kun at søge Trøst i Naturens Frodighed og
Liv. «Dog — Foraaret forestaar, og bringer
det mig ingen menneskelige Venner i Nær-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
