Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudinde var Venus, som Poul Møllers Minerva.
Poul Møller var en frejdig, men ubehjælpsom
og grublende Personlighed, en Theoretiker, en
Filosof; Aarestrup var en livsglad, sensuel og
udadvendt Aand, en Praktikus, en Læge. Ingen
af dem havde Mod eller Tilbøjelighed til at
frembringe store Værker, men den ene
sammenrullede sine filosofiske Brødsmuler til Hundreder
af koncise Strøtanker, den anden formede sine
kaade Stumper af Melodier til et Par Hundrede
velklingende og tvetydige Ritorneller. Dog for
Poul Møllers Vedkommende har man idetmindste
den Følelse, at hans Udvikling ikke blev hæmmet
af ugunstige Vilkaår, men at han fik bragt til
Verden, hvad der boede i ham; med Aarestrup
er det anderledes, han havde tydeligt nok under
gunstige Forhold kunnet udvikle sig til en langt
betydeligere Digter. Med en levende Trang til
vækkende Omgang med Mennesker var han hele
sit Liv henvist til Bøger; med en farveelskende
og for grelle ydre Indtryk højst modtagelig Aand
var han indskrænket til en lille nordisk Øs
Naturskuespil, landsforvist fra Sydens Sol,
hvorunder han hørte hjemme. Poul Møller lader
i et Digt sin rødmussede Bondeknøs synge, at
han gad gaa nøgen under Otahejtis Sol «med
en Krans af Koral*, Aarestrup havde sikkert
udbedet sig en Turban og var tyet ind i Skyggen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
