Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skyr Dagens Lys, ikke ulmende røber, at Manden
er brændt inde med sin Lidenskab, men at
den stor og fri bringer ham til at tage Bladet
fra Munden og af fuldt Bryst udsynge sin
jordiske Erotik. Hvad der gjør den poetisk er
selve dens Friskhed og Styrke, ikke i og for
sig, men som Forelskelsens Udtryk, som
Udbrud af den Indviedes Begejstring for
Skjøn-hedens «underfulde Mysterier*. Disse Digte ere
sjældent Hjærtets Børn alene, aldrig Hovedets.
Intet er her tænkt, og ikke Alt er følt, men
Alt er set og fornummet. Disse Digte ere ikke
udsprungne af en anstrengt Hjærnes Feberrus
alene, Synet, Hørelsen, alle Sanser vare med i
Rusen. De ere digtede med alle; de ere
frem-gaaede af Beskuelsens Henrykkelse, af Kyssets
Sødme og Indaanden af Lokkefyldens Duft, og
de have bevaret denne Duft, denne Sødme og
denne Henrykkelse; de indeholde et Ekko af
Kvindestemmers Musik.
Der er ingen af vore Digtere, der har set
sa$ meget i en kvindelig Haand, en Skulder, en
Pande, et Øre. Der er ingen, der saaledes
har fordybet sig i Skjønhedens Enkeltheder.
Han taler om
Det lille Rosenøre,
En Labyrinth af Ynde,
Hvori to Slanger præke,
At det er sødt at synde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>