- Project Runeberg -  Kritiker og Portræter /
498

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - Emil Aarestrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aarestrup var paa den ene Side for dygtig en
Natur til vexelvis at henrives og angre som den
første, paa den anden Side altfor udviklet en
Aand, til at finde sig tilrette i en Livsopfattelse
som den sidstes. Der findes nogle Stænk af
Bellmansk Aand i håns Melankoli, hans Cynisme
og hans Lune.

Vel lader han intet højere Hensyn end
Nydelsen gjælde, men dette Hensyn tilfredsstiller
ham ikke selv. Et stort Hvorfor brænder stadigt
paa hans Læber og udslettes ikke af noget
Kys. En Tørst efter at erfare hvad for en
Sandhed der skjuler sig bag Livets brogede
Forhæng nager ham bestandig og bringer ham
til at spørge sig selv, «hvor Sandhedskilden
strømmer*. Han foragter Studiet af Slægtens
Historie,

Drøvtyggeriet over
Hvad Mennesker har øvet,

Hvad de fra Arilds Tider
Har myrdet og har røvet.

Undertiden forekommer det ham, som om al
Stræben var frugtesløs, al Glæde undergravet
og Livet idel Jammer:

Hvo venter ej — nedhugget
Lemlæstet og forblødet —

I Kamp mod Livets Kvaler
Med Længsel Naadestødet?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kritportr/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free