Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da den sidste Tone var døet hen. mærkede han. at
hans Læber var tørre og brændende, og at hans Hjerte
bankede voldsomt. Husholdersken, som traf ham,
troede, at han var blevet forkjølet og følte sig daarlig,
saa liim raadede ham til at gaa tilsengs: og da han
hverken saa paa hende eller svarede, bragte hun
saadanne vilde Rygter i Omløb, at Moderen kom op og
bankede paa Døren hos ham.
..Er der noget i Veien med Dig, Gutten min?
Harpers sagde, liim troede. Du ikke var —"
..Nei cia — der er ingenting i Veien med mig. Mama
min! Snille Dig, vær ikke ængstelig!"
Han kjendte næsten ikke sin egen Stemme igjen;
men dette var dog en Smaating mod de Tanker, der
opfyldte ham. Selvfølgelig — det var jo ganske
rimeligt. at det Hele var et Træf. ellers maatte det jo være
det skjære Vanvid! Dette beviste han fuldt
tilfredsstillende for Maj or Georgie Cottar. som imorgen skulde
reise op til London for at høre paa et Foredrag om
Tilførsel af Ammunition i Felten. Og efterat han
havde bevist det. raabte Georgies Hjerne og Hjerte.
Sjæl og Væsen i største Henrykkelse: ..Hun er
Vandliljepigen — Pigen i det ukjendte Land —Pigen fria
Trettimilsveien — Pigen fra Kvisthaugen! -Jeg
kjender hende igjen!"
Han vaagnede stiv og støl. siddende i sin Stol, og
da han atter tænkte over Sagen, nu det var lyse
Dagen, forekom den ham lige besynderlig. Men et
Menneske trænger jo Mad, derfor gik han ned til Fro-
84
R UD. KIPLING
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
