Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Fyrste Tidsrum.
W
ikke evige, ligesaalidct som den Verden, med hvilken de vare frcm
sprungne, hvilken de fra forst af havde ordnet, som de siden opholdt
og vergede. Da de begyndte at benytte Istnernes Krafter for at be
fordre sin egen Storhed, og optoge lotunvasener i sin Midte, svcek
kedes deres Gudemagt. De maatte see en af sin egen Kreds, Odins
egen Ssn, den blide og rene Balder, ved Lokes Ondsiab synke i
Dsden’ som Hels Bytte. De kunde binde Loke, men tilintetgjsre ham
kunde de ikke. De forudsaa selv sit kommende Fald, men kunde ikke
afverge det. I Ragnarok skulde Lokes Vaand briste, og alle onde
jstunartede Vcesener forene sig under ham og hans skrekkelige Afkom,
Midgaardsormen og Fenrisulven for at mode Aserne i en
afgjorende Kamp. I denne skulde Aserne og deres Fiender indbyrdes
fcelde hinanden. Den evige Ildverdens, Muspelheims, Hersker,
Surt, skulde derpaa slynge sine Luer over Verden, der forbrcendt
skulde synke i Havet.
Men Verden gaaer kun under for at gjenfsdes herligere. En
sijonnere Jord skulde atter fkyde op af Havet og befolkes af en livs
kraftigere Mennestestegt. Gjenfsdte Aser skulde indtrcede i de forgang
ncs Himmclboliger. De astedne Godes Aander skulde samles i det
lysende Gimle, de Ondes nedstodes til det evige Niflheims fryg
telige Naa strand (Ligstrand). Nu er det Godes Seier afgjort.
Alt Ondt skulde udstettes af Verden, naar den Magtige, hvis Navn
man ei vovede at ncrvne, aabenbarede sig i sin Herlighet», og den fra
Niflheim udsprungne Morkets Drage, Nid hug, bortveg, barende
Dsden paa sine Vinger.
Dette er Grunddragene af den Tro, som de nordiske Folk i sin
Hedendom hyldede, og overensstemmende med den opfattede de sit
Livs Forholde og Formaal. Livet og Livets Goder erkjendte de for
en Gave af Aserne, en Frugt af disses stedsevarende Kamp mod de
onde, forstyrrende Istunmagter. Men derfor siulde de og i det jor
diske Liv danne sig til at blive efter Dsden ei alene ved Retfcrrd og
Dyd verdige Gjcester i Asernes Boliger, men ogsaa ved Mod og
Tapperhed verdige Medkjcempere for Asernes Sag. Af den sidste
Anskuelse, paavirket udentvivl og fremhcevet ved ydre Forholde, ud
viklede sig den krigerske Aand, som besjcelede Asadyrkerne, som bragte
mange af dem til at agte Tapperhed for den hsieste Dyd, Krigerdaad
for den stsrste LEre, og som i Vikingelivet fandt sit Overmaal.
Om Asatroens ydre Fremtrceden i Livet maa vi ogsaa fatte os i
Korthed. Nordboerne dyrkede Aserne deels i Templer, Hof, og deels
ved Altere eller i Offerkredse, Horger, under aaben Himmel. Man
havde Gudebilleder, almindeligst afTrce, der fremstillede de forskjellige
Guder med deres Scerkjender. Offringerne (l)I6l) vare som oftest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
